Masterclass

Et ekstra fagligt krydderi…

På Realskolen kan 4.og 5. klasse vælge ekstra fag ud fra deres særlige interesse. Fagene der bliver udbudt varierer fra år til år, ud fra efterspørgsel og udbud.
I år tilbydes de frivillige interessefag band og e-sport for 7.-10. klasse, men derudover skal 4.-5. klasse vælge en MasterClass. De kan fx. vælge mellem “I Kina spiser de hunde”, forfatterskole, “Hønsefødder og gulerødder”, bold, judo, design, kor og “En ulden oplevelse”. 

I 6. klasse er omdrejningspunktet for den anderledes undervisning skolekomedien. Her skal eleverne vælge mellem teaterværkstederne: skuespiller, sanger, musiker, kulissemager, kostumemager eller marketing. 

Realskolen er altid åben overfor nye ideer fra elever og lærere, så interessefag og masterClasses er reelt baseret på interesser og giver dermed et motiverende og spændende krydderi på Realskolen brede faghylde.

Praktisk information

Søger du praktisk information?

Du kan læse om fag, timefordeling, prøver, retningslinjer for elever, undervisningsmiljø med mere her.

Du er også meget velkommen til at kontakte os direkte, skulle du have opklarende spørgsmål eller lignende.