Vi har som målsætning at have aktiviteter og indsatser, der
søger at understøtte grundlæggende rettigheder for alle.
Vores aktiviteter og indsatser koncentrerer sig f.eks. om:
–
at eleverne kender deres rettigheder
–
at eleverne oplever demokratiet i virkeligheden
–
at eleverne gør sig erfaringer med demokrati
Vi kan som skole bidrage til elevernes demokratiske dannelse
i et forpligtende fællesskab, hvor man både lærer om rettigheder og ansvar.
Eksempler fra Holbæk Private Realskole
Alle
har ret til at blive hørt
Realskolen betragter
sig selv som en familie, og i en familie har alle ret til at blive hørt. Det er
ikke altid man kan få det, som man gerne vil have det, men man må gerne
udtrykke sine holdninger og meninger og opleve, at der bliver lyttet og de
bliver taget seriøst.
I den proces hvor
skolen skulle vælge sin nye skoleleder blev både skolens lærere og elever
inddraget i, hvilke kompetencer der var vigtigt for den nye leder og hvad
stillingsopslaget skulle indeholde.
Elevindflydelse
Skolen har både et
elevråd for skoledelen og et børneråd for fritidsdelen.
I elevrådet arbejder de
med problemstillinger, som eleverne selv kommer med på baggrund af samtaler i
klasserne. Der bliver lagt vægt på, at elevernes oplevelser bliver taget
seriøst, og de får hjælp til at finde løsninger.
Eleverne oplevede bl.a.
at de nye regler for affaldssortering var svære at forstå, også i forhold til
hvorfor det er vigtigt. Elevrådet inviterede derfor FORS på besøg, så de kunne
forklare og hjælpe deres klassekammerater med udfordringerne.
I Børnerådet arbejder
de med fritidsdelens fokus på, at alle har ret til frihed. Med baggrund i FN’s
børnekonvention artikel 31 ”Hvile og frihed” og artikel 12 ”Retten til at
udtrykke meninger” har pædagogerne fokus på, at børnene ikke skal deltage i voksenaktiviteter,
men at de selv må bestemme, hvad de bruger deres fritid på, og at de er
medbestemmende i forhold til, hvad der foregår i de planlagte aktiviteter. Det
er de bl.a. i Børnerådet.
Børnene efterlyste bl.a. flere aktiviteter i skolegården, og de fik derfor lov til at vælge og tegne forskellige baner, som bliver flittigt brugt.
Opleve
demokratiet i virkeligheden
Skolen har en stærk
tradition for at tage viden om vores kultur, samfund og traditioner seriøst.
Kulturfagene har stor prioritet og en faglig pointe omkring kildekritik og
evnen til at forholde sig til verden omkring dem.
Fra 2024 indfører
skolen et nyt fag i 5. klasse med fokus på demokratisk dannelse. Det skal på
skemaet, at eleverne forholder sig til verden omkring dem.
Skolen har som tradition, at 8. og 9. klasse er på besøg på Christiansborg. Den første tur indeholder en rundvisning af bygningen og en introduktion til det danske demokrati. Anden gang er de politikere for en dag og prøver at stå i de demokratiske dilemmaer og finde løsninger på egen hånd.
Herudover deltager
skolen i det officielle skolevalg, hvor der bliver lagt vægt på at få besøg af
ungdomspolitikkere, så eleverne får virkelige og reelle erfaringer med
demokratiet.